Fritidsforeninger kræver et stort lokalt engagement blandt brugerne med frivilligt foreningsarbejde. Lovgivningens krav til økonomi, fødevaresikkerhed, pædagogik og uddannelse er alle forhold, der kompliceres løbende og dræner de frivillige for energi, hvis de ikke får særlige vilkår. En frivilligkultur skal opbygges med understøttende organisering i netværk under helt nye rammer.
Der skal lægges rigtig mange frivillige arbejdstimer i at løfte opgaverne. Udvikling sker kun, hvis engagementet er med til at bære – herunder fokus på udvikling af frivilligt arbejde ud over “bare” den aktive forælder, der dropper ud, når børnene finder andre interesser.
En ny brugerkultur kræver tæt koordination til opbygning af en frivilligkultur i helt nye, samlede rammer. Vigtigst er det, at lokaler er intet uden fagligt og socialt indhold. Frivilligkulturen skal derfor opbygges omkring rammer og aktiviteter rettet mod voksne/ældre, der kan inspirere og støtte de unge.
Med frivillige kræfter skal der opbygges en folkelig funderet lyst til at ville gøre en forskel i arbejdet med børn og unge – folk hvis hjerte banker for formidling af deres fritidsinteresse. Frivilligt arbejde etableres med baggrund i faglighed og i samarbejde med relevante erhvervsorganisationer og kulturorganisationer, der kan bakke op og levere fagligt input.
Formålet er et understøttende socialt netværk for børne- og ungdomsarbejdet i et frivilligkorps. Det skal tage udgangspunkt i voksnes/ældres interesser og kompetencer. Målet er at imødegå en stigende passivitet i involvering med fordele for korpset i form af blandt andet gratis adgang til FritidsByens arrangementer ud fra devisen, at ingen ting kommer helt af sig selv men skal hjælpes på vej.
Skriv et svar