Erhvervslivets engagement

En moderne byøkonomi involverer erhvervslivets deltagelse omkring gensidige økonomiske fordele for byen, erhvervslivet og faciliteterne.

FritidsByen skal bidrage til omsætningsforøgelse med events og oplevelser i tilknytning til det lokale handelsliv. Den er platform for lokal vækst til sikring af social og økonomisk sammenhæng i byen – ud fra tanken om Business Improvement District med oplevelsesøkonomi – se nedenfor.

Det skal ske i et omfattende samarbejde mellem brugere, institutioner og det lokale erhvervsliv, som alle skal drage nytte af hinanden og overtage nogle af de opgaver som traditionelt har været betragtet som kommunale. Der forestår mange steder et stort og spændende arbejde med at etablere det, der internationalt har udviklet sig under begrebet “samfundsresiiens” – samfundets langsigtede tilpasningsdygtighed.

Resiliens og merværdi via oplevelsesøkonomi

Al samfunds- og byudvikling vil i årene fremover handle om at skabe større lokal sammenhængskraft og uafhængighed af nationale modeluner, konjunkturer og nethandel.

Taber-byerne. De fleste danske bysamfund vil stå tilbage som tabere med nethandlens indtog de kommende 20 år. Det estimeres at 4/5 af alle købssteder bliver nedlagt som handelsbyer.

Vinder-byerne. Det bliver de samfund, der evner at etableres en oplevelsesøkonomi med rige muligheder for at lave koordinerede oplevelser mellem de meget inspirerende byrum i Fritidsbyen for teater, musik, idræt, streetsport og meget, meget mere i sammenhæng med den øvrige bys og egns kulturtilbud og caféliv og restaurationer.

Udvikling af lokalsamfund, erhvervsliv og turisme har disse fire fokuspunkter:

• Servicere og samarbejde med den lokale detailhandel om arrangementer og markedsføring af erhvervslivet – er der et arrangement i FritidsByen er der også aktiviteter i den øvrige by og omvendt.
• Oplevelsestilbud for turister – både ordinære med pay-per-play og ekstraordinære med særarrangementer.
• Samarbejde med gymnasier og folkeskolerne om kvalitetstilbud – f.eks. i en idrætslinje.
• Integrerede løsninger med familien i centrum med samtidige parallelaktiviteter, nye fritidsbrugergrupper, nye aktiviteter for ”utilpassede unge”, sommer camps for udsatte familier med inddragelse af det øvrige byliv.

Business Improvement District

“I Danmark har vi tradition for, at kommunerne alene har ansvaret for at etablere og drive de offentlige byrum. Men i de senere år har vi set, hvordan private parter i stigende grad er med til at finansiere etablering af byrum, fordi de oplever, at kvalitet i byrummet betaler sig. Flere steder i udlandet er man gået skridtet videre – her tager de private også medansvar for drift af byrum, når byrummet er etableret.

Erfaringer fra New York, London, Hamborg, Dublin og mange andre byer tyder på, at den danske model, hvor det offentlige har ansvar for anlæg og drift af offentlige byrum, med fordel kan gentænkes, så private aktører i højere grad får mulighed for at engagere sig i byens udvikling.

Et Business Improvement District – også kaldet BID – er en model, der giver private aktører mulighed for at tage mere ansvar for de byrum, som de bor i og driver forretning i. Det kan f.eks. være at vedligeholde byrummet, gøre det renere, gøre det tryggere at færdes i, afholde events, der kan samle beboerne eller lokke folk til udefra, og gøre det mere tilgængeligt”. Se mere på Realdanias hjemmeside.